Kolonial skoletradition i TranquebarFølg med på www.skolemuseum.dk
Projekt ved Keld Grinder-Hansen, Dansk Skolemuseum
Der eksisterer en bemærkelsesværdig koncentration af uddannelsesinstitutioner i dagens Tranquebar. Dette afspejler en stærk uddannelsestradition i området, som kan spores tilbage til den danske kolonitid og ankomsten af den dansk støttede Halle-Mission i 1706. Nogle årtier efter ankom en konkurrerende lutheransk mission – den herrnhutiske Brødremenighed -, som etablerede en missionsstation udenfor Tranquebar. I modsætning til andre danske kolonier (f.eks. Grønland og Dansk Vestindien) lykkedes det ikke Brødremenigheden at vinde kontrol med den lutheranske mission i Tranquebar, men måtte se sig slået af Halle-Missionen. Efterkommerne af Halle- Missionen - The Tamil Evangelical Church (TELC) – indtager stadig en central position indenfor uddannelse i det moderne Tranquebar, hvor kirken er ansvarlig både for grundskole og gymnasieundervisning (secondary school) samt et lærerseminarium i byen. Målet med projektet er, at undersøge denne uddannelsestraditions historiske udviklingslinjer og forsøge at forstå årsagerne til den ekstraordinære og langvarige succes for den lutheranske mission i Tranquebar-området. Denne udvikling vil blive perspektiveret ved en sammenligning med udviklingen i andre danske kolonier (Dansk Vestindien, Island, Grønland) og den generelle udvikling i andre europæiske landes kolonier. Resultaterne af projektet vil blive publiceret i en større videnskabelig artikel samt formidlet i kortere, populære artikler på internettet og i aviser og fagblade. |
Foto: Ingrid Fihl Simonsen, aug. 2005 |
The Colonial School Tradition in TranquebarKeld Grinder-Hansen, Ph.d, Director of The Danish School MuseumThe Project is financed by the Bikuben Foundation and is part of the Galathea3 expedition. A remarkable concentration of educational institutions exists in present-day Tranquebar. This reflects a strong educational tradition in the area, which can be traced directly to the arrival of the Danish Lutheran Halle-Mission in 1706. Some decades later a rival Lutheran mission – the Moravian Brethren – arrived at Tranquebar, where they established a mission station outside the town perimeter. Contrary to their success in other Danish colonies (eg. Greenland and the Danish West Indies) the Moravian Brethen did not succeed in getting a firm grip of the Lutheran mission in Tranquebar, and had to see themselves beaten by the Danish-Halle Mission. The descendants of the Danish-Halle Mission – the Tamil Evangelical Lutheran Church (TELC) still holds a strong position in the educational system of modern Tranquebar and is responsible for primary and secondary schools, along with a teacher training college in the town. The aim of this project is to examine this educational tradition historically and try to understand the reasons for the extraordinary and prolonged educational success of the Lutheran Mission in the Tranquebar area. This development will be viewed in a comparative perspective to the educational development in other Danish colonies (The Danish West Indies, Island, Greenland and the Faroe Islands.) as well as the general developement in European colonial history. Thus contributing to the understanding of the role of education in the former Danish Colonies and – in a broader perspective - European colonies as such. The project will result in a substantial academic article published in English. |
Foto: Ingrid Fihl Simonsen, aug. 2005 |
Keld Grinder-Hansen, Ph.dFødt i 1959, cand.mag. i historie og etnologi, ph.d. , museumschef for Dansk Skolemusuem (1997-). Keld Grinder-Hansen har skrevet en lang række monografier og artikler indenfor emnerne middelalderhistorie, numismatik, rejsens kulturhistorie og uddannelseshistorie. Læs mere om Dansk skolemuseum her |
|
Julie Bønnelycke stud. mag.Studie: Europæisk Etnologi med tilvalg på Almen Etnologi, Interkulturel Erhvervskommunikation og Komparative Kulturstudier. Mail: julieboe1@m8.stud.ku.dk Praktikant hos Dansk Skolemuseum på Tranquebar Initiativet og arbejder med et delprojekt om nutidens skole og uddannelse i Tharamgambadi. Julies feltarbejde tager blandt andet form af deltagerobservation på flere af områdets skoler, og observationer og interviews om uddannelse og skolegang blandt de forskellige samfundsgrupper i det lokale miljø.
Historie: 02/2007 Praktikant på Dansk Skolemuseum v. Tranquebar Initiativet Selvstændigt forskningsprojekt om skole og uddannelse i Tranquebar 01/2007 Nationalmuseets Skoletjeneste Undervisning og omvisning på udstillingen ”Danmarkshistorier 1660-2000”. 03/2006-06/2006 Center For Kulturanalyse Studentermedhjælp på projekt om Studiemiljø på Humaniora. 10/2004-12/2005 Maersk Air Trafikassistent 12/2002-09/2003 Atlantis Rejser Rejseleder i Egypten 0972002-10/2002 Service & Co. Guideuddannelse, Spanien. 11/2001-06/2002 Au pair, Bruxelles 11/2001-06/2002 Avanceret Franskkursus, NATO HQ, Bruxelles 1998-2001 Sproglig studentereksamen, Vestfyns Gymnasium |
De første trin i felten – af en etnologs dagbogAf Julie Bønnelycke, etnologistuderende og praktikant på Dansk Skolemuseum Første trin i feltarbejdet går med at falde ind i miljøet i lokalområdet. Således har den første tid her i Tranquebar været helliget det formål at sætte sig ind i de lokale forhold, få de rette kontakter, og i det hele taget finde ud af at navigere rundt på stedet. Det indebærer en del trasken frem og tilbage, bevæbnet med notesblok og masser af tålmodighed for at få den rigtige start. Det ideelle er at få fat i en kerneinformant, der ikke alene kender en masse i lokalområdet, men også kan fungere som, eller skaffe en tolk og guide én uden om de værste kulturelle fadæser. Man vil på et eller andet tidspunkt komme til at føle sig som en elefant i et glashus, relativt ubekendt som man er med den fremmede kultur, man er landet i.
Møder man nogen, der mestrer nogenlunde samme sprog som en selv (og kan vi tyde hinandens accenter), er en længere udveksling af livshistorier nærmest uundgåelig, og en invitation til at sidde i skyggen og få noget at drikke følger som regel herefter. Gæstfriheden og hjælpsomheden er enorm, og vildtfremmede som vi er, inviteres vi alligevel til bryllupper, jubilæer og andre begivenheder, hvor vi under stor bevågenhed fra de øvrige deltagere altid kostes op på første parket og får kongelig særbehandling. Hvis man er heldig, fører også dette – udover en uforglemmelig oplevelse – til faglige kontakter med en tolk eller en, der på en anden måde kan hjælpe én videre. Sådan er networking i Trankebar – tidskrævende, men yderst givende. |
1257 par nysgerrige øjne…Af Julie Bønnelycke, etnologistuderende og praktikant på Dansk Skolemuseum Skolemuseets udsendte var inviterede til en årligt tilbagevendende festaften på Tranquebars katolske pigeskole, St. Teresa, og troppede troligt op en varm tropeaften for at overvære den stort anlagte begivenhed.
|
Verdener mødes...
Af Julie Bønnelycke, etnologistuderende og praktikant på Dansk Skolemuseum Vestfyens efterskoles besøg i Trankebar inkluderer en lille ekskursion til en lokal skole. Skolemuseets udsendte tager derfor en gruppe med til en skole med det mundrette navn Eukatancheri Primary School, og her finder i sandhed et kulturmøde sted. Eleverne på skolen kommer fra familier af bønder og daglejere, uden mange økonomiske midler. Der er 401 elever og 9 lærere, men ikke nær nok klasselokaler, så en stor del af undervisningen foregår udenfor, siddende i skolegårdens sand. Her laves interimistiske klasselokaler under et træ, som tavlen placeres op ad, og så sidder man i klynger rundt omkring. Vores ankomst skaber stort postyr, da børnene skal modtage os med de sædvanlige hilsener og vinken.
|
Exactly the same – but different!Hvordan kan man beskrive befolkningen i et så enormt og varieret land som Indien? Kan det lade sig gøre uden at begå grove generaliseringer og kategoriseringer, og uden at udøve en klassisk etnocentrisme i et land, der alt for ofte har set sig repræsenteret gennem den hvide kolonialists intellektuelle magtposition?
”Exactly the same – but different” beskriver, hvordan man som etnolog gang på gang tror, man har forstået hvordan dette og hint hænger sammen, for i næste øjeblik igen at finde ud af, at det var en flygtig glæde. Det er alt for nemt at antage, at man forstår hinanden, og her bliver dette virkelig sat på spidsen. Så mange ting virker besnærende velkendte, men viser sig så ved nærmere eftersyn at være noget ganske andet. Også når det kommer til sproget – engelsk er vores fælles kommunikationsmiddel, men man må ofte spørge sig selv om det egentlig er det samme sprog, vi taler. Man har taget den gamle kolonimagts sprog til sig og gjort det til helt sit eget i administration og kommunikation mellem de forskellige sproggrupper i Indien, i en sådan grad, at nogle mener, at den særlige indiske variant af engelsk bør anerkendes som et selvstændigt sprog. På mange måder er udtrykket en yderst passende karakteristik af forholdet inderne imellem – såvel som af mødet mellem os og dem. |
Disciplin og strafAf Julie Bønnelycke, etnologistuderende og praktikant på Dansk Skolemuseum Daglig morgensamling er udbredt praksis blandt de lokale skoler i Trankebar-området. Det følger nogenlunde samme mønster, med lidt variationer fra skole til skole.
Det er eneste gang, jeg oplever noget som dette, men jeg får under min observation i klasselokaler på de forskellige skoler, rig lejlighed til at studere straf- og disciplineringsmetoder. Det er ikke tilladt at slå børnene her, men man har beholdt en tynd trækæp i klasselokalerne, der dels fungerer som pegepind, dels bruges til at skærpe koncentrationen med. Den kan bruges som trussel, kan slås ned i pulten, eller oven i hovedet på uopmærksomme eller urolige børn. En kuglepen kan ofte tjene samme formål, og et hårdt dunk i ryggen på en elev er også en anvendt metode. Jeg har desuden hørt elever fortælle, at man som straf har måttet knæle på gulvet i kortere eller længere tid, men ikke selv set det praktiseret. Ligeledes verserer der historier om, at man på en højt estimeret privatskole har hængt elever op i fødderne og slået dem – jeg skal ikke kunne sige at det er sandt, men historien i sig selv tjener nok også et afskrækkende formål. Der er ingen tvivl om, at disciplin er nøgleordet, og når man taler med forældre og lærere om, hvad der kendetegner en god skole, er det især disciplin og orden, der kommer frem – dét er grundlaget for en god og effektiv indlæring. |
Store fremtidsdrømmeAf Julie Bønnelycke, etnologistuderende og praktikant på Dansk Skolemuseum Hver morgen, når lyset endnu er lavt i Trankebar, og fiskernes både vugger på den blanke havoverflade, går store flokke af unge, nyvaskede mænd gennem byen. De har skinnende blanke sko på, pletfri, nystrøgne skjorter og lange bukser med pressefold og vide ben. Det er de heldige; dem, der går en lys og succesrig fremtid i møde. Dem, der kommer til at opfylde forældrenes drømme og være rollemodeller for Trankebars hundredvis af skolebørn. For uden for byen står de nemlig på en bus og kører til nabobyens engineering college.
Og de mange nypudsede, nypressede, nyvaskede unge mennesker på vej til diverse uddannelsesinstitutioner om morgenen i Trankebars gader vidner da også om, at det går fremad, trods alt. Og rækker midlerne ikke til den højere videregående uddannelse, er der mange der vælger at tage en to-årig læreruddannelse, hvilket også giver håb, ikke alene for de nye lærere, men også for de mange kommende skoleelever. De nye lærere er fulde af visioner om at være stimulerende, pædagogiske forbilleder, der kan hjælpe en ny generation til at blive læger, ingeniører og sygeplejersker. |