Videnskab, medicin og videnskabelige netværk i Dansk Ostindien, ca. 1770-1845

Projekt ved Niklas Thode Jensen, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet

• Projektet har plads på Galathea3 og rejsestipendium er reserveret hos Bikubenfonden

I dansk historieskrivning er Dansk Ostindien, og navnlig kolonibyen Tranquebar, traditionelt blevet forbundet med handel og søfart. Dette billede er ikke forkert, men dog meget forenklet og ensidigt, for der foregik mange andre og overraskende ting i det tilsyneladende provinsielle Tranquebar. Således var byen i perioden ca. 1770-1845 centrum for en række videnskabelige aktiviteter på områder som f.eks. botanik, astronomi, medicin, religions- og sprogvidenskab. En særlig vigtig videnskabelig aktivitet var den formidling og diskussion af ny viden, som via et vidtstrakt internationalt netværk forbandt Tranquebar med personer og organisationer i både Indien, Danmark og Europa.

De videnskabelige aktiviteter og netværk er interessante, fordi ny viden fra kolonierne var et vigtigt element i både de europæiske kolonimagters og koloniernes samfundsmæssige udvikling. Kolonimagterne forsøgte bl.a. at udnytte og kontrollere kolonierne og deres befolkninger via den indsamlede viden. Men hvordan blev den viden til og hvor kom den fra? Produktion af videnskab var ikke et europæisk privilegium og den spredtes ikke kun fra Europa til kolonierne. Både produktionen og spredningen var en langt mere kompleks proces, hvor både europæere og indfødte i kolonierne havde stor betydning. Ved at afdække de videnskabelige aktiviteter i Tranquebar, samt aktører, relationer og kommunikation i de videnskabelige netværk, søger dette projekt at belyse disse problemstillinger fra et Dansk Ostindisk perspektiv.

Tranquebarian Connections: Science, Medicine and Scientific Networks in the Danish East Indies, c. 1770-1845

By Niklas Thode Jensen, The Saxo-Institute, University of Copenhagen

• The project is invited on the Galathea3 Expedition and a travel grant from the Bikuben Foundation is reserved for the project.

In literature on Danish history the Danish East Indies has traditionally been associated with trade and maritime commerce, especially the fortified colonial town of Tranquebar. This image is not incorrect; yet it is very simplified and one-sided. Many other surprising activities went on in the apparently provincial town of Tranquebar. In the period c. 1770-1845 Tranquebar was the centre of a number of scientific activities in areas such as botany, astronomy, medicine, religious and linguistic sciences. The most important scientific activity, however, was the constant communication and discussion of new knowledge through an extensive scientific network of people and organisations both in India, Europe and Denmark.

The scientific activities and networks are interesting because new knowledge from the colonies was an important element in the development of both the European colonial powers and the colonial societies. The colonial powers tried to utilize the collected knowledge to exploit and control the colonies and their population. But how was this knowledge produced and where did it come from? Production of science was not a European privilege and it was not just distributed from Europe to the colonies. Both production and dissemination of science were far more complex processes in which both Europeans and the population in the colonies played important roles. By uncovering the scientific activities in Tranquebar, and the people, relations and communication in the scientific networks of which the town was a hub this project aims to explore the above problems from the perspective of the Danish East Indies.

CV: Niklas Thode Jensen

Niklas Thode Jensen

Personlige oplysninger:

Fødsel: 30-08-1973, København

Adresse: Store Søndervoldstræde 11, -4, 1419 København K

Telefon: Privat: 32 96 50 25. Kontor: 35 32 82 79

E-mail:

ntj@hum.ku.dk

Uddannelse:

2003-2006 Saxo-instituttet, Afd. for Historie, Københavns Universitet

Afhandlingens titel: For Slavernes Sundhed. Sygdom, sundhed og koloniadministrationens sundhedspolitik blandt plantageslaverne på St. Croix, Dansk Vestindien, 1803-1848 (indleveret maj 2006).

Vejleder: Lektor Ole Justesen, afd. for Historie, Saxo-i nstituttet, Københavns Universitet.

2002 Saxo-instituttet, Afd. for Historie, Københavns Universitet

Speciale titel: En verden til forskel? Undersøgelser af sundhedsvæsenet og lægerne i Dansk Vestindien, 1755-1830 (indleveret februar 2002).

Vejleder: Lektor, Dr. phil. Anne Løkke, afd. for Historie, Saxo Instituttet, Københavns Universitet.

1999-2000 School of Oriental and African Studies, University of London

Et års studieophold under Erasmus udvekslingsprogrammet.

1995 Immatrikuleret ved Institut for Historie, Københavns Universitet.

Ansættelser:

2006 Ekstern lektor ved Saxo-instituttet, Afd. for Historie, Københavns Universitet.

2002 Forskningsassistent for Reverend Canon Kenneth Barta, 3635 Seventh Avenue 1A, San Diego, California 92103-4343, USA.

2002 Forskningsassistent for forskningsstipendiat Anette Faye Jacobsen, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8H, 1403 København K.

2002 Forskningsassistent for historiker og forfatter Stella Tillyard (The Old School, 3 North Place, Oxford OX3 9HX, UK) i forbindelse med research til bogen A Royal Affair (Chatto and Windus, London, feb. 2006).

Andet akademisk arbejde:

2005-? Global Kulturhistorie. Netværk for historiske studier af kolonialisme og post-kolonialisme

Medlem af styregruppen for netværket.

Netværket finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (2006-2007).

www.globalkulturhistorie.au.dk/index.jsp

2006 Konferencen: Colonialism, Postcolonialism and the Environment

Medarrangør af konferencen

Afholdt på German Historical Institute, Washington, D.C. 4.-7. maj, 2006

www.ghi-dc.org/conferences/colonial/hiddenpdf/programc.pdf

Publikationer:

2005 "The Medical Skills of the Malabar Doctors in Tranquebar, India: As experienced by surgeon T.L.F. Folly, 1798," in Medical History, vol. 49, October 2005, 489-515.

2003 "Sundhed, Citroner og Slaver. Et detailstudie af hospitalet i Frederikssted på St. Croix i Dansk Vestindien, 1780," in 1066 – Tidsskrift for Historie, 33, 4 (2003), 3-11.

2002 "En verden til forskel? Undersøgelser af lægerne og sundhedsvæsenet i Dansk Vestindien mellem 1755 og 1830," in Bibliotek for Læger, 194 (Dec. 2002), 281-297.

Ph.d.-forsvar

Niklas Thode Jensen, som er inviteret med på den landbaserede Galathea3-platform i Tranquebar med et projekt om Videnskab, medicin og videnskabelige netværk i kolonitiden, forsvarer sin ph.d.-afhandling ”For slavernes sundhed. Sygdom, sundhed og koloniadministrationens sundhedspolitik blandt plantageslaverne på St. Croix, Dansk Vestindien, 1803-1848.

Forsvaret finder sted tirsdag den 31. oktober kl. 13 præcis på Medicinsk Museion, Bredgade 62

Forsvarshandlingen ledes af docent Karl-Erik Frandsen (Københavns Universitet).

Bedømmelsesudvalget består af lektor Anne Løkke, formand (Københavns Universitet), arkivar Erik Gøbel (Rigsarkivet) og professor Jan Sundin (Linköping Universitet).

Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten, samt på Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Njalsgade 80, 2300 København S.

Pisk eller gulerødder?

I perioden 1803-1848 fik slavernes sundhed central betydning for de dansk-vestindiske plantageejere og koloniadministratorer på øen St. Croix. En overdødelighed i slavebefolkningen truede med at skabe mangel på arbejdskraft. Ny import af slaver fra Afrika kunne ikke afhjælpe problemet, da importen var blevet forbudt. Historiker Niklas Thode Jensen fra Saxo-Instituttet undersøger i en ny ph.d.-afhandling, hvordan sundhedsforholdene var blandt plantageslaverne på St. Croix. Han analyserer bl.a. de tre vigtigste af de sundhedspolitiske initiativer, som den lokale koloniadministration forsøgte at gennemføre for at forbedre slavernes sundhed.

Motionscentre, frugtordninger og gratis influenzavaccinationer til ansatte er bare et par af de tiltag, som stadig flere danske virksomheder søsætter for at nedsætte deres medarbejderes sygefravær. Manglen på arbejdskraft gør det endnu mere nødvendigt at holde de arbejdende raske. Historisk set er det dog langt fra noget nyt fænomen, at der iværksættes sundhedsforbedrende foranstaltninger for at sikre, at arbejdet bliver udført.

For slavernes sundhed

I begyndelsen af 1800-tallet satte en gruppe danskere på den anden side af kloden fokus på de arbejdendes helbredstilstand. Her var der dog tale om ganske andre initiativer målrettet mod en helt specifik gruppe mennesker. I perioden 1803-1848 fik slavernes sundhed nemlig central betydning for de dansk-vestindiske plantageejere og koloniadministratorer på øen St. Croix. Årsagen var, at overdødeligheden i slavebefolkningen truede med at skabe mangel på arbejdskraft. Ny import af slaver fra Afrika kunne ikke afhjælpe problemet, da importen var blevet forbudt.

Historiker Niklas Thode Jensen undersøger i ph.d.-afhandlingen ’For slavernes sundhed’, hvordan sundhedsforholdene var blandt plantageslaverne på St. Croix. Han analyserer derefter de tre vigtigste af de sundhedspolitiske initiativer, som den lokale koloniadministration forsøgte at gennemføre for at forbedre slavernes sundhed.

Kampen om kroppen

Niklas Thode Jensens analyse afslører, at der udspillede sig en kontinuerlig konflikt om magten over slavernes sundhed mellem hhv. koloniadministrationen, plantageejerne og slaverne. Koloniadministrationens vigtigste sundhedspolitiske initiativer foregik inden for områderne ernæring, vaccination mod kopper og fødselspraksis. På fødselsområdet forsøgte administrationen på St. Croix fx at forbedre det eksisterende jordemodervæsen for ad den vej at sænke den store børnedødelighed. Initiativet blev en meget begrænset succes, fordi slaverne ikke ville acceptere indblanding i deres traditioner omkring fødsler. Her kunne slavernes sundhed ikke dikteres – den måtte forhandles.