Den europæiske åls (Anguilla anguilla) gydebiologi, rekruttering og genetiske bestandsstruktur i Sargassohavet

Projektkoordinatorer: Michael Møller Hansen Forskningsprofessor, ph.d.,  dr.scient., Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri og Henrik Sparholt dr.scient., International Council for the Exploration of the Sea (ICES) – det Internationale Havforskningsråd

Trods mere end 100 års forskning er store dele af den europæiske åls livshistorie og gydebiologi fortsat et mysterium. Samtidig er bestanden af både europæiske og amerikanske ål i katastrofal tilbagegang, og mangel på viden om ålenes biologi gør det vanskeligt at forstå årsagen til dette. Både den europæiske og den amerikanske ål antages at gyde i Sargassohavet syd for Bermuda, og europæiske ål må således vandre flere tusinde kilometer for at komme til gydeområdet. Imidlertid har man aldrig fundet voksne gydende ål i Sargassohavet – identifikation af gydeområdet er udelukkende baseret på fundet af nyudklækkede larver. Man har heller ikke været i stand til at identificere åle-æg i Sargassohavet. Endvidere har man hidtil troet, ålen bestod af  én stor genetisk homogen bestand, men nye undersøgelser baseret på analyse af DNA kunne tyde på, at der findes flere genetisk forskellige bestande. For at kunne afklare dette spørgsmål er det imidlertid nødvendigt at analysere DNA fra ålelarver indsamlet forskellige steder i gydeområdet. Vores formål er følgende:

1) At indsamle nyklækkede ålelarver fra forskellige steder i Sargassohavet og afklare, hvad det nærmere bestemt er for havstrømme og andre forhold, som gør at ålelarverne findes netop der.

2) At analysere DNA fra de indsamlede ålelarver, så man kan afklare, om der findes en eller flere genetisk forskellige bestande af ål.

3) At indsamle æg, som kunne stamme fra ål. Æggene kan senere artsbestemmes ved hjælp af DNA analyser.

4) At mærke udtrækkende ål på gydevandring med særlige satellitmærker, som registrerer dybde og temperatur. Mærkerne "tidsindstilles" til at frigøres i marts-april 2007, hvorefter mærkerne flyder op til overfladen og sender data til en satellit, hvorfra vi kan hente dem.  Dermed fås oplysningerne om den position, hvorfra mærkerne har sendt signalet, samt om den dybde og temperatur ved hvilken ålene har svømmet.

5) At fiske efter gydende ål ved hjælp af en moderne trawler med et kæmpestort net. Dette skib skal operere samtidig med Vædderen, som ikke er egnet til denne type fiskeri på dybt vand. Der er som sagt aldrig blevet fanget og observeret gydende ål i Sargassohavet. Imidlertid tyder en række data på, at ålen gyder indenfor de øverste 400 meter ved hydrografiske fronter, så vi har et godt udgangspunkt for vores eftersøgning.

Spawning biology, recruitment and genetic population structure of European eel (Anguilla anguilla) in the Sargasso Sea

Professor, PhD, dr. scient., Michael M. Hansen Afd. for ferskvandsfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser og dr. Scient Henrik Sparholt,  International Council for the Exploration of the Sea, ICES

Despite more than a century of research, much of the life history and spawning biology of European eel remains a mystery. At the same time, European and American eel face a catastrophic decline, and understanding of the factors involved is hampered by lack of knowledge of the biology of the species. Both species are assumed to spawn in the Sargasso Sea, yet the evidence is restricted to findings of newly hatched larvae. Spawning eels have never been caught, and the depth at which they spawn has been inferred indirectly. Moreover, previous assumptions about eel constituting one genetically homogenous population have been challenged by studies employing genetic markers. We propose that the Galathea 3 expedition operates in the Sargasso Sea 15 March to 7 April 2007. We intend to sample newly hatched larvae of both European eel and other eel species from different geographical locations. The abundance of larvae will be compared to data from previous cruises in order to estimate the decline of eels. Further, we will investigate the plankton ecosystem in which the eel larvae are spawned, focusing on the hydrographic influence on productivity and plankton distribution. Eel larvae, both European eel and other species, will be analysed using DNA markers in order to test if genetically different populations are present, and to identify if hybridisation between American and European eel is restricted to certain areas. We will release artificially matured eel implanted with tags that record depth and temperature and send the results via satellite. Finally, we will attempt to catch spawning eels using a large modern mid-water trawl. Eel spawning may be induced by new moon, and on 19 March 2007 (new moon) we will concentrate efforts at a particularly promising area.