ProjektdeltagereForskningsprofessor, dr.scient. Michael Møller Hansen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg (projektkoordinator) Dr.scient. Henrik Sparholt, International Council for the Exploration of the Sea (ICES), København (projektkoordinator) Seniorforsker, ph.d. Kim Aarestrup, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg Seniorforsker, ph.d. Peter Munk, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur, Charlottenlund Forskningsprofessor, dr.scient. Torkel Gissel Nielsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi, Roskilde Forskningsassistent, cand.scient. Michael Ingemann Pedersen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg Docent, dr.phil. Jørgen G. Nielsen, Zoologisk Museum, København Forskningsassistent, cand.scient. Hjalte Parner, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur, Charlottenlund Forsker, ph.d. Hans Henrik Jakobsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur, Charlottenlund Specialestuderende Mirjam Bachler, Syddansk Universitet, Biologisk Institut Specialestuderende Nikolaj Gedsted Andersen, Syddansk Universitet, Biologisk Institut Assistant Professor, ph.d. Lasse Riemann, University of Kalmar, Marine Microbial Ecology, Kalmar, Sverige Dr. Martin Castonguay, Department of Fisheries and Oceans, Mont-Joli, Quebec, Canada Professor Jim McCleave, University of Maine, Orono, Maine, USA Professor Louis Bernatchez, Université Laval, Quebec City, Canada Dr. Gregory Maes, Katholieke Universiteit Leuven, Leuven, Belgien Forsker Finn Økland, Norweigian Institute for Nature Research, Trondheim, Norway Professor Robert Scott Mckinley, University of British Colombia, Vancouver, Canada |
Michael Møller HansenMichael Møller Hansen
I 1990 blev jeg blev uddannet som cand.scient. i biologi fra Biologisk Institut, Århus Universitet, med speciale i populationsgenetik. I 1994 blev jeg ph.d. sammesteds på en afhandling om ørredens genetiske populationsstruktur. Endelig blev jeg i 2003 dr.scient. fra det Naturvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, på en afhandling om genetisk populationsstruktur i fisk. Siden 1994 har jeg været ansat hos Danmarks Fiskeriundersøgelsers Afdeling for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg, afbrudt af et længere forskningsophold ved Université Laval, Quebec, Canada i 2004. I 2005 blev jeg ansat som forskningsprofessor og er i denne forbindelse også ansat ved Biologisk Institut, Århus Universitet, hvor jeg underviser i populations- og conservationgenetik. Endelig er jeg medredaktør af to videnskabelige tidsskrifter, Molecular Ecology og Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences. I min forskning beskæftiger jeg mig med, hvorledes fiskearter er opdelt i genetisk forskellige bestande, hvor stor udveksling af gener, der foregår mellem bestande, om bestandene er store eller er så små, at der er risiko for indavl og tab af genetisk variation. Forskningen er baseret på analyse af DNA, som vi bagefter analyserer med forskellige statistiske metoder. I de senere år er der nærmest sket en revolution indenfor vores forskningsfelt, efter at man er begyndt at sekventere hele genomet (arvemassen) for en række organismer og samtidig har udviklet nye og meget effektive statistiske metoder. Vi har nu mulighed for direkte at undersøge, hvad det er for gener, som gør at fisk fra en bestand klarer sig bedre i deres "eget" miljø end i et "fremmed" miljø, dvs. lokale tilpasninger. Samtidig kan vi få svar på, om arterne indeholder genetisk variation, således at de kan tilpasse sig ændrede miljøforhold såsom den forventede globale opvarmning. Jeg har især beskæftiget mig med danske ørredbestande (altså europæisk ørred Salmo trutta, ikke at forveksle med regnbueørreder, som man holder i dambrug). Jeg har blandt andet undersøgt, i hvor stort omfang vi stadig har oprindelige danske ørredbestande på trods af årtiers udsætninger af dambrugsopdrættede ørreder. I de seneste par år har vi påbegyndt undersøgelser af, hvordan ørredbestande er tilpasset til de lokale miljøforhold. Desuden er jeg meget interesseret i laksefisken snæbel, hvor den sidste oprindelige bestand findes i Danmark (Vidåen). Vi analyserer DNA for at undersøge, hvor isoleret helt og snæbel rent faktisk er fra hinanden og desuden kan vi bruge resultaterne til at vurdere, om indavl og tab af variation er et akut problem hos snæbelen. Desuden har jeg været involveret i forskning indenfor andre arter, såsom laks, sild, gedde, torsk og odder. Jeg har ikke tidligere decideret beskæftiget mig med ål i min forskning, men jeg er dybt fascineret af ålens livshistorie og de mange uløste mysterier. Min indfaldsvinkel er populationsgenetikken, og såvel jeg selv som de to andre populationsgenetikere i projektet, Louis Bernatchez og Greg Maes, er meget interesserede i en gang for alle at afklare, om der findes en eller flere genetisk forskellige bestande af ål. Sammen med Henrik Sparholt er jeg koordinator for åleprojektet. Min rolle på selve ekspeditionen bliver således også koordinering, samtidig med at jeg vil sortere planktonprøver en masse og sammen med de andre populationsgenetikere løbende vurdere fangsten af ålelarver, således at vi får den optimale indsamling til de genetiske analyser. Endelig vil jeg tilbringe noget af tiden på den trawler, vi har lejet til at fiske efter voksne gydende ål side om side med Vædderen. E-mail mmh@difres.dk |
Kim AarestrupKim Aarestrup I 1995 blev jeg uddannet som Cand. Scient. i biologi ved Aarhus Universitet med speciale i vandringer hos laksefisk. Umiddelbart herefter blev jeg ansat ved Danmarks Fiskeriundersøgelser og har været ansat her lige siden. I 2001 blev jeg Ph.d. ved Aalborg Universitet og har desuden taget bifagsuddannelsen i Økonomi på Aarhus Universitet. Jeg har i flere år været gæsteforelæser på forskellige kurser på Syddansk- og Aarhus Universitet. Min forskning drejer sig mest om vandringer hos fisk. Vandringer er en helt central del af næsten alle fisks livscyklus. Samtidig er det ofte meget kritiske faser i fiskens liv. Så vigtige at forhindringer på fiskenes vandringer kan afgøre om arten overlever eller ej. Den klassiske historie er om laksen. Tusindvis af laksebestande er udryddet, fordi man har forhindret fiskene i at komme til og/eller fra deres gydepladser i vandløbene. Dette er også sket i Danmark, hvor f.eks. bygningen af Tangeværket i Gudenåen førte til udryddelse af en helt unik laksebestand. Det er derfor vigtigt at beskrive og forstå fiskenes vandringer og ikke mindst hvad de betyder for fiskebestandenes trivsel for at kunne opretholde bestandene af fisk. Jeg arbejder meget med de fisk, der vandrer mellem ferskvand og saltvand, de såkaldte diadrome arter. Herunder hører laks, havørred og ål. Disse arter er også vigtige, fordi de, udover at betyde noget for naturen, udgør en stor værdi for samfundet f. eks som fangst for lystfiskere. Hos disse fisk er der mange forhold, der bestemmer fiskenes vandring. Dette gælder både interne (f. eks nedarvede egenskaber og fysiologiske tilpasninger) såvel som eksterne forhold som klima og eventuelle spærringer for vandringen. Blandt andet har vi fundet ud af smolt (ungfisk af ørred og laks, der vandrer mod havet) er meget udsatte for at dø, når de skal passere forskellige menneskeskabte spærringer (vandkraftværker, dambrug og mølledamme). Vi har også fundet ud af at fiskens fysiologiske udvikling er afgørende for om den i det hele taget begynder at vandre eller ej. I arbejdet benytter vi ofte forskellige slags elektroniske sendere, som vi sætter på fiskene, så vi kan følge den enkeltes færd, enten manuelt med en antenne fra båd eller på land eller via opsætning af automatiske lyttestationer som registrerer fisken når den passerer et bestemt sted. Jeg har i nogle år også beskæftiget mig med ål, hvor vi bl.a. har fulgt ålens vandring ned igennem vandløbene og ud i gennem fjordene. Nu er tiden så kommet til at prøve at følge ålen i havet. Det er en stor opgave, men nok også en af de mest spændende opgaver man kan få. Min rolle i projektet er at få det bedste ud af vores mærkning med pop-up mærkerne. På selve ekspeditionen bliver min opgave at få oversat de data, som vi forhåbentlig modtager fra senderne til nogle brugbare data, som vi kan bruge til at finde ålens vej til Sargassohavet og ålens gydepladser. Samtidig skal jeg selvfølgelig bidrage med at sortere de prøver som ekspeditionen indsamler. Muligvis skal jeg på et tidspunkt over på den lejede trawler for at hjælpe der. E-mail: kaa@difres.dk Tlf. 89 21 31 00 |
Peter Munk |
Torkel Gissel Nielsen |
Hans Henrik Jakobsen |
Gregory MaesGregory Maes Gregory Maes er belgisk statsborger. Han har læst biologi ved Katholieke Universiteit i Leuven, Belgien. I 2005 erhvervede han sig en ph.d. grad ved dette universitet på en afhandling om ålens populationsgenetik. Han er nu ansat samme sted som postdoc. I sin forskerkarriere har han bekæftiget sig med at undersøge den genetiske populationsstruktur for en række forskellige fiskearter, baseret på DNA-analyser. Han har således forsket i, hvorledes og hvorfra ferskvandsfisk har genkoloniseret Europa efter sidste istid samt undersøgt mulige reproduktive barrierer mellem bestande af maller i Mekong-floden. Mest af alt har han dog beskæftiget sig med ål, og det er også stadig hovedfokus i hans forskning. Især har han været interesseret i at fastslå, om der findes genetisk forskellige populationer af ål, og hvad dette egentlig afspejler. Han har fremsat en hypotese om, at de små genetiske forskelle, man observerer mellem ål fra forskellige geografiske regioner, afspejler tidslige forskelle i gydetidspunkt i stedet for egentlige geografiske forskelle, og at bølger af glasål kan være afkom af forholdsvis få forældre. Under selve ekspeditionen vil Greg deltage i planlægningen af prøvetagning til genetiske analyser, sortere planktonprøver og opbevare æg og larver til senere analyser. Efter ekspeditionen vil han sammen med de andre populationsgenetikere i projektet stå for DNA-analyser og statistisk behandling af genetiske data. E-mail Gregory.Maes@bio.kuleuven.be |
Finn ØklandFinn Økland Forsker, Cand. Scient. Finn Økland er Nordmand. Han er uddannet ved Universitetet i Oslo. Han er i dag ansat ved NINA (Norsk Institut for Naturforskning) som ekspert i Telemetri. Han har medvirket til et hav af undersøgelser i over 10 forskellige lande og har mærket et hav af fisk og fiskearter. http://www.nina.no/applications/custom/search/employeedetails.asp?intActorID=1000152
|
Robert Scott MckinleyScott Mckinley er professor ved University of British Colombia. Han er en af verdens førende indenfor elektronisk mærkning. Find flere oplysninger ved at benytte nedenstående link. http://www.landfood.ubc.ca/research/faculty_webpages/mckinley.htm |
Nikolaj G. AndersenNikolaj G. Andersen. Specialestuderende, født 1980. Jeg fik min Bachelor i miljøbiologi fra Roskilde Universitetscenter (RUC) i 2004. Derefter flyttede jeg til Kiel for at påbegynde en toårig kandidatuddannelse i Biologisk Oceanografi. Denne uddannelse indebar et semester ved Kiel Universitet i Tyskland samt et semester på Syddansk Universitet i Odense. Nu er jeg startet på mit etårige speciale som jeg laver i samarbejde med min vejleder Torkel Gissel Nielsen, fra DMU i Roskilde. Mine interesser indenfor akvatisk biologi spænder vidt. Men akvakultur og interaktioner på de lavere trofiske niveauer i det marine miljø, har jeg arbejdet mest med. Mit igangværende speciale på Galathea3 omhandler fødegrundlaget for ålelarverne i Sargassohavet. Dvs. hvilken føde er tilgængelig for ålelarverne? Hvor er føden tilgængelig i forhold til fronter og forskellige vandmasser? Beskrivelse af hvad ålelarverne spiser samt målinger for produktionen af denne føde. Udover at få en generel forståelse af det meget ukendte økosystem i Sargassohavet håber jeg også på at kunne være med til at beskrive de fysiske og biologiske oceanografiske forhold, som måske er grundlaget for at ålen gyder i Sargassohavet. Nikolaj G. Andersen |
Mirjam BachlerI am from Austria and because we have less till no possibility to study something in context with Oceanography, I had to leave my country. I found a good opportunity in participating in the international study program „Biological Oceanography“. I started in autumn 2005 at the IFM-GEOMAR in Kiel and continued at the University of Southern Denmark, where I am enrolled. Finally, I do my master thesis at DFU, Charlottenlund under the supervision of Peter Munk and will work with Ichthyoplankton. My interests in the sea started with excursions during my study in Ecology at the University of Salzburg. I have also begun my Master there about the temporal and spatial distribution of fish larvae around the Canary Islands working with the collections from Zoological Museum and Institute in Copenhagen and from the Canarian Institute of Marine Science (ICCM) on Gran Canaria, Spain. I will finish in autumn 2006 under the supervision of Prof. Franz Uiblein, who is currently working at the Havforskningsinstituttet in Bergen, Norway. In connection with my master thesis I did a practical work at the Zoological Museum in Hamburg and got introduced in the taxonomic work of identifying fish larvae under the guidance of Dr. H.-Ch. John, where Ichthyoplankton has won all my fascination and where I decided to do further studies associated with that topic. So I luckily came to the Biological Oceanography and finally to the great possibility to participate in Galathea3. My work will be identifying the total Ichthyplankton and investigate their ecological habtitat, also in context with hydrographical features. In addition to that, the linkage to other zooplankton, in form e.g. of gut content analysis will be part of my work. Further investigations are still under discussion and partly depending on what will be caught. |
Henrik SparholtHenrik Sparholt ICES Fisheries Assessment Scientist, cand. scient, dr.scient
Jeg er biolog fra Københavns Universitet 1981, med speciallinie i ferskvandsbiologi og bifag i matematik. I 1996 blev jeg doktor på en afhandling om det biologiske samspil mellem torsk, sild og brisling i Østersøen, hvordan fiskeriet indvirker på dette, samt hvad dette samspil betyder for mulighederne for en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene. Mine arbejdspladser har været Grønlands Fiskeriundersøgelser i 1982-1983, Danmarks Fiskeriundersøgelser 1983-1992, og International Council for the Exploration of the Sea (ICES, på dansk ofte kaldet Det Internatinale Havforskningsråd) 1992 til i dag. Jeg arbejder fortrinsvis med forskning og rådgivning omkring fiskeri og fiskebestande. Det drejer sig om koordinering af den grundliggende forskning, monitering af fiskebestandene, matematiske og statistiske beregninger af fiskebestandenes størrelse, samt formidling til politikere, fiskere og befolkningen. I ICES giver vi råd om de vigtigste fiskebestande i hele nordøst-Atlanten. I alt 150 bestande, med årlige landinger på omkring 10 millioner tons til en værdi af omkring 50 milliarder kr. Jeg har altid været meget fascineret af fisk og fiskeri, og af ålen i særdeleshed. Som dreng fiskede jeg efter den og læste om dens lange vandring til Sargasso Havet, for at gyde. Det er jo bl.a. fascinerende at det endnu ikke er lykkedes at fange en gydemoden ål, så vi idag reelt ikke ved hvordan sådan en ser. Der er dog nogle enkelte, der kunstigt er kønsmodnet. Jeg er projektleder sammen med Michael Møller Hansen, så planlægning og koordination er min hovedopgave på dette åleprojekt. Jeg vil dog også arbejde meget med opgaven at fange gydemodne ål. Vi har lejet en rigtig fisketrawler, der ved siden af Vædderen vil fiske i de øvre vandlag af Sargasso Havet, hvor vi tror vi skal lede efter den voksne ål. Der er nok for koldt på det dybe vand og vi ved også at kunstigt modnede ål kun søger ned til ca 500m og ikke helt ned til bunden på 5000 m. Henrik Sparholt ICES - International Council for the Exploration of the Sea H. C. Andersens Boulevard 44-46 e-mail: henriks@ices.dk
|
Lasse RiemannLasse Riemann, Ph.D. Jeg er dansk statsborger men har siden 2003 arbejdet ved Kalmar Universitet i Sverige. Jeg fik min Ph.D. grad fra Københavns Universitet i 2002. Afhandlingen handler om faktorer som påvirker populationsdynamik hos marine bakterier. Arbejdet med dette emne har jeg siden fortsat med i Kalmar. Det inkluderer en kombination af marine biologi, mikrobiologi og molekylærbiologi. Af nuværende og tidligere projekter kan bl.a. nævnes undersøgelser af forholdet mellem marine virus og bakterier: Hvordan påvirker viral lysis af bakterielle subpopulationer det samlede bakteriesamfunds sammensætning og aktivitet? For nyligt har jeg arbejdet med marine bakterier som kan fiksere frit kvælstof fra luften. Dette er interessant, fordi væksten af mikrober i havet mange steder er begrænset af tilgængeligt kvælstof. I disse studier fandt vi, at ikke-fotosyntetiserende kvælstoffikserende bakterier kan isoleres i kultur fra Østersøen. Desuden at de er tilstede i Østersøen i stort antal. Et andet nyligt projekt gik ud på at kortlægge den samlede diversitet af bakterier i overfladevand i verdenshavene. Dette v.h.a. molekylærbiologiske metoder. Lignende projekter går ud på at finde ud hvilke grupper af bakterier i Østersøen, der er af betydning, og at forsøge at bestemme bestemte grupper rolle i kvælstof og kulstof dynamikken. Forskellige grupper af bakterier har vidt forskellige funktioner. Vil man derfor opnå en forståelse af deres betydning for f.eks. kvælstof/kulstof dynamik, så må man analysere og forstå sammensætning og populationsdynamik i bakteriesamfundet. Under selve ekspeditionen skal jeg deltage i beskrivelsen af plankton i Sargasso; altså fødegrundlaget for ålenes tilstedeværelse. I denne beskrivelse indgår bakteriesamfundets antal, aktivitet og sammensætning. Jeg vil bl.a. kigge på tilstedeværelsen af bestemte bakteriegrupper og måle deres evne til at optage bestemte kulstofforbindelser. Denne type af information vil, sammen med en beskrivelse af de lidt større (men stadig små) organismer, være vigtig for vores forståelse af hvorfor ål gyder i netop Sargassohavet. E-mail lasse.riemann@hik.se |