Links  |  Oversigt  |  Kontakt
Nyheder   Dansk Ekspeditionsfond holder dig opdateret om Galathea 3 - både før, under og efter ekspeditionen.
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få nyt om Galathea 3 direkte i din inbox.
 
 

POST Greenland udgiver Galathea 3-frimærke

Pressemeddelelse fra POST Greenland

Dato 8.9.2006

Grønland hylder GALATHEA 3 ekspeditionen

POST Greenland hylder GALATHEA 3 Ekspeditionen. Det sker med en frimærkeudgivelse, et særligt ekspeditions-poststempel – og ikke mindst et sjældent ekspeditions-postkort.

Kortet udkommer i kun 1.000 eksemplarer. Det grønlandske postvæsen forventer stor efterspørgsel efter dette sjældne ekspeditionspostkort.

I forbindelse med GALATHEA 3 ekspeditionens besøg i Grønland udgiver POST Greenland et nyt frimærke. Det sker 9. september, når ekspeditionsskibet Vædderen ifølge planen ligger for anker i Nuuk.

POST Greenland fremstiller desuden et særligt ekspeditions-poststempel – samt udgiver et ekspeditions-postkort i et begrænset oplag på 1.000 styk.

Postkortet trykkes i A5-format og er tegnet af den grønlandske kunstner Naja Abelsen. Det særlige ved kortet er, at det bliver frankeret med to grønlandske frimærker, begge tegnet af Naja Abelsen. I Narsarsuaq i Sydgrønland, Vædderens første anløbshavn i Grønland og landets centrum for fåreavl, bliver ekspeditionskortene frankeret med særfrimærket "100-året for moderne grønlandsk fåreavl". Dernæst afstemples kortene med dagstempel 3923 Narsarsuaq. Alle postkortene sejles derpå med Vædderen op langs vestkysten til Nuuk. Undervejs bliver kortene derudover afstemplet med det særlige ekspeditionsstempel. Det er frimærkekunstnerens navnesøster, PhD. Naja Mikkelsen, som ombord vil afstemple kortene. Naja Mikkelsen deltager i GALATHEA 3 projektet i sin egenskab af seniorforsker på Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS).

Når GALATHEA 3 ekspeditionen ankommer til Nuuk, bliver postkortene på udgivelsesdagen frankeret med det nye GALATHEA 3 frimærke - og dagstemplet med 3900 Nuuk. Både frimærket og ekspeditionskortet kan bestilles hos POST Greenland på www.stamps.gl eller tlf. 7026 0550.

I Nuuk vil POST Greenland desuden markere udgivelsen af GALATHEA 3 frimærket. Det sker ombord på Vædderen, også lørdag den 9. september.

Med denne frimærkeudgivelse ønsker POST Greenland GALATHEA 3 ekspeditionen rigtig god vind.

Læs mere om det nye frimærke på POST Greenlands hjemmeside - klik her!

Udskriv siden
 
 

 
 

Det nye frimærke

Tegnet af den grønlandske kunstner Naja Abelsen

Det nye frimærke fra POST Greenland er tegnet af den grønlandske kunstner Naja Abelsen. Det udgives den 9. september 2006 - og har en valør på 9,75 kr.

 
 

Galathea3