Rekonstruktion

Vi måler havgræssets vækst under forskellige næringsvilkår

De tropiske have er næringsfattige, men på havbunden findes der alligevel frodige havgræsenge. Skildpaddegræs, der er den mest udbredte havgræsart i Caribien, er tilpasset de næringsfattige kår..

Vi undersøger, hvordan skildpaddegræs reagerer på øget næringsrigdom. Vi har valgt en række lokaliteter med forskellig næringsrigdom og måler skildpaddegræssets vækst og biomasse­produktion på hver lokalitet.

Metoden bygger på, at skildpaddegræssets skud fortæller deres egen livshistorie. Skuddene lever i op til fem år, og danner hele tiden nye blade, der efterlader tydelige vækstringe på stænglen. Græsset vokser året rundt, men hurtigst i foråret, hvor afstanden mellem vækstringene derfor er størst. Antallet af vækstringe mellem to sekvenser af væktringe med stor afstand, svarer derfor til et års bladproduktion. Det samlede antal vækstringe afspejler samtidig skuddets alder. Ved at indsamle skud én gang, kan vi altså opgøre, hvor gamle skuddene er, og hvor hurtigt de har vokset gennem de seneste år. Det svarer til, at man kan bestemme træers alder og vækst ved at måle antallet af årringe.

Billede 1                                                             Billede 2

Billede 1: Vækstringene på skildpaddegræss sidder ganske tæt nederst på skuddet, og de er svære at skelne med det blotte øje. Vi har brugt et lille feltmikroskop til opgaven. Mikroskopet er et digitalkamera med objektiv monteret på. Det er firmaet NKSTech, som har lånt os kameraet.

Billede 2: Birgit Olesen er ved at udtage prøver af havbunden ved St John. Skildpaddegræsset bliver herefter analyseret i laboratoriet, så vækstringene kan tælles og planterne dateres.

Det smarte lille kamera fra NKSTech (http://www.nkstech.com/) har gjort tingene langt nemmere for os. Vi har nu alle vores vertikale skud med tilhørende vækstringe på digitale billeder.

Side 4 af 4