Turismeanalyse: Nye arbejdspladser for lokalbefolkningen gennem udvikling af en bæredygtig turismeplan for Tranquebar

Projekt ved Nils Finn Munch-Petersen, Etnografisk Samling, Nationalmuseet

  • Projektet har plads på Galathea3 og er finansieret af Bikubenfonden

Tranquebar er den bedst bevarede, og mindst ændrede, af de tidligere europæiske handelsstationer langs Indiens kyst. En historisk mødeplads for indisk og dansk kultur.

Kongensgade og Dronningensgade med de gamle danske huse med søjler og portikker, Landporten, de danske kirker og gravpladser vidner ikke alene om stedets koloniale fortid, men også om mødet mellem dansk og indisk kultur. Det gamle Fort Dansborg med Paradepladsen, der ligger smukt ved den lange kyststrand, og et roligt bymiljø med et minimum af kørende trafik giver de bedste vilkår for udvikling af kultur- og strandturisme.

For Tranquebar er det derfor vigtigt på nuværende tidspunkt, hvor Indien er i hurtig økonomisk vækst, at sikre en turismeudvikling, der harmonerer med lokale kulturelle og samfundsmæssige forhold og sikrer bevaring af denne spændende indiske-danske kulturarv i form af bygninger, anlæg og gadenet. 

Projektet vil blive gennemført som forskningsbaseret turismeplanlægning med erfaringer fra udvikling af natur- og kulturturisme i andre dele af Indien og Asien. Planen for Tranquebar vil følge internationale retningslinier og bl.a. omfatte: Lovgivning, byggeregulativer, bygningsvedligeholdelse, aktivitetsplanlægning, hotelvirksomhed, transport, parkering samt vandforsyning, spildevand og fastaffald. Til grund for planen vil der blive foretaget en analyse af markedet for Tranquebar turisme – det internationale marked, men også, i allerhøjeste grad, det lokale indiske marked, med Tranquebar som destination for både overnatning og ekskursioner.

På grundlag af markedsanalyser vil der blive udarbejdet en markedsføringsplan og fremstillet markedsføringsmaterialer inklusive en webside.

Projektet vil indgå i et nært samarbejde med lokalregering og lokalbefolkning ligesom med den private sektor og NGO-er.

Dertil vil der blive udarbejdet træningsprogrammer for lokale guider i samarbejdet med indiske og udenlandske rejsearrangører.

  

 Byporten i Tranquebar. Foto Simon Rastén

 




Protection of Tranquebar Heritage and the Creation of Employment Opportunities through Planned Sustainable Tourism Development.

Nils Finn Munch-Petersen, MSc in ethnography, Tourism Planner

  • The project is financed by Bikuben Foundation and is part of the Galathea3 expedition.

Tranquebar is the best preserved, and the least altered, of the former European trading posts on the Indian coast. A meeting ground for Indian and Danish culture.

The grid of straight streets, the Gate, the Dansborg Fortress, beautifully placed overlooking the long coastal beach; the Danish churches and cemeteries, the Parade Ground, and a serene and quiet town with a minimum of vehicular traffic, giving the best possible options for developing cultural- and beach tourism.

It is accordingly important, right now when India experiences fast economic growth, to ensure that tourism development will preserve the culture of Tranquebar, as to buildings, streets and the composition of population groups.

The Project will be carried out by Nils Finn Munch-Petersen, Tourism Planner and specialist in nature- and culture tourism who has worked in India numerous times. nilsfinn@hotmail.com

The tourism plan for Tranquebar will follow international standards and, among others, comprise: Legislation, building regulations, building maintenance, activity planning, visitor accommodation, transport, parking, water supply, waste water and solid waste. As well as a description of the market for Tranquebar – the international market, but, more importantly, the Indian domestic market, and Tranquebar both as an overnight- and as an excursion destination.

A marketing plan will be developed on the basis of market analysis, and marketing materials, including a website, will be produced.

The Project will be carried out in close collaboration with local government and local populations, including the private sector, local councils and NGOs.

Training programmes will be designed for local populations, and work will be carried out in collaboration with Indian and international tour operators.

  

 Byporten i Tranquebar. Foto Simon Rastén

 




Nils Finn Munch-Petersen, Seniorforsker, Mag. Scient., turismeplanlægger

Magister i Etnografi (Mag. scient.) med 1. del i botanik, geologi og zoologi.

 

nilsfinn@hotmail.com

Har været på længerevarende ophold i Indien, Maldiverne, Sri Lanka, Nepal, Bhutan, Bangladesh, Pakistan og Afghanistan.

Har som turismeplanlægger arbejdet med kultur- og natur turismeprojekter i: Sydindien, Andamanerne, Maldiverne, Thailand, Malaysia, Vietnam, Indonesien, Filippinerne, Mongoliet, Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien, Fiji, Tonga, Samoa, Tuvalu, Kiribati, Vanuatu, Salomonøerne, Papua Ny Guinea, Egypten, Yemen, Mozambique, Swaziland, Kenya og Gambia

  • Museumsassistent på Nationalmuseet 1972-1973
  • Underviser og forskningsstpendiat ved Institut for Etnologi og Antropologi på Københavns Universitet 1973-1983 
  • Feltarbejde i Tamil Nadu og Maldiverne 1974 og 1977-1980
  • Senior Socio-Økonom ved Carl Bro a/s 1985-1989
  • Seniorforsker ved Center for Regional og Turismeforskning 1994-1996
  • Planlægningskonsulent (kultur og miljø) 1989-
  

Nils Finn




Indslag i medierne

13.11.2006:  Turisme skal redde perle i Indien (Jyllandsposten/Morgenavisen)

Det kan virke underligt, at Nationalmuseet er involveret i en turismeplan for den tidligere danske koloni Trankebar i Indien. Men det er den bedste måde bevare de historiske bygninger på.

 

18.10.2006:  Trankebar skal ikke ende som Gudhjem (Bornholms Tidende)

 

8. 8. 2006:    Tidsrejsende i Tranquebar (Jyllandsposten/Morgenavisen)

Selv om Nils Finn Munch-Petersen skal lokke turister til Danmarks gamle koloni i Sydindien, har han først og fremmest lokalbefolkningens ve og vel i tankerne.

  

Nils Munck Petersen, Foto: Niels Haugaard JP


Nils Finn Munch-Petersen vil have kulturarv og turisme til at gå hånd i hånd.
Foto: Niels Hougaard




Monsunregnen står ned i tove

Frida Hastrup har nu foreløbigt været 4 måneder i Tranquebar, hvor hun
udfører antropologisk feltarbejde omkring tsunamiens langsigtede kulturelle
eftervirkninger. Nils Finn Munch-Petersen har tilbragt en uge i Chennai med
forhandlinger og møder omkring turismeprojektet og er nu på vej til
Tranquebar for at lave forundersøgelser i et par måneder. Begge beretter om
den kraftige monsunregn.

---

Af Frida Hastrup og Nils Finn Petersen

Frida: Jeg skriver fra et meget vådt Tranquebar. Jeg har lige været igennem
den nu næsten rituelle øvelse med at tørre vand op, som strømmer ind under
vinduerne i mit værelse, når regnen står lige på. Selvom jeg bor ganske
godt, de lokale  forhold taget i betragtning, så får jeg således en lille
snert af problemerne ved regntiden, hvilket sikkert er meget sundt. I de
midlertidige huse bygget efter tsunamien er det kaos for folk, for hele
området er forvandlet til en stor mudderpøl...

Nils Finn: Jo, det regnede virkelig! Det har været styrtende monsunregn. Her
i Chennai fik vi 8 cm regn på 24 timer, mens nogle byer længere nede af
kysten fik 14 cm... Gaderne i Chennai blev til små floder, men det er
accepteret under monsunen, at man kommer til møder i våde bukser. Men jeg
har fået anskaffet en bred vifte af litteratur og haft møder med Tourism
Department, Sec. of Information & Tourism, Forestry Department og et
personligt møde med turismeministeren. Her er meget vådt og mængder af små
ubehagelige myg; men det har jeg prøvet før. - Så alt står vel til.



Tranquebar – set fra et turismeperspektiv

Af Nils Finn Munch-Petersen

Efter en uges ophold i Chennai ankom jeg til Tranquebar = Tharangambadi den 1. november 2006. Under opholdet i Chennai havde jeg korte møder med den danske vicekonsul, S.B. Prabakar Rao, med Deputy Director, Tamil Nadu Department of Tourism og Secretary for Information and Tourism. Dertil traf jeg Turismeministeren, og Chief Conservator of Forests.

Før min ankomst til Tranquebar havde jeg taget kontakt med Rural Organisation for Social Action (ROSA), der siden sin grundlæggelse i 1990 har været den eneste, ikke kasteorganiserede, NGO i byen. Jeg havde tidligere, som Danida udsendt, samarbejdet med ROSA i 1994 og 1995.

Efter Tsunamien i julen 2004 ankom næsten 20 nye NGOer til byen, med mængder af, oftest ensartede, korttidsprojekter. Fiskerne fik nye fiskerbåde af glasfiber, og tidligere katamaraner af træ er nu så godt som forsvundne. Samtidig påbegyndtes et ekstensivt byggeri af ensartede, bitte små, firkantede og tæt liggende huse i byens udkant – væk fra havet. Mange bygningsarbejdere er kommet tilrejsende udefra, men løn for bygge- og oprydnings-arbejde er også kommet de lokale lav-kaster til gode. Byggeaktiviteterne fortsætter stadig, her næsten 2 år efter tsunamien.

Tranquebars gamle danske bydel fremstår stadig som en klassisk koloni-handelspost, med lige gader der følger den gamle byplan. Fortet Dansborg er smukt restaureret, og den store åbne eksercerplads giver byen karakter. Andre bygningslevn fra dansketiden er i stærk, til tider uopretteligt, forfald.

Byen ligger omgivet af rismarker og små-landsbyer. Ranke palmyra palmer pryder landskabet, og der er gulblomstrede hibiscus træer, neem træer og mængder af tornede akasie buske. Netop nu er der mængder af trækfugle fra nord på de våde rismarker. 

Lige udenfor den gamle danske bydel ligger handelskvarteret med butikker, marked, tehuse, busholdeplads og bank. Her er travlhed fra morgen til aften.

Tranquebar har aldrig været en stor turistmagnet, men byen får alligevel en helside i de fleste indiske guide bøger i Tamil Nadu - modsat 11 linier i Lonely Planet: South India. Byplanen er så godt som uændret siden dansketiden, men et flertal af bygninger er misligholdt til ukendelighed. Især den tidligere guvernør bolig vil kun kunne reddes ved en større indsats, og en stor investering. Begge kirker er smukt vedligeholdte, men der er ikke umiddelbar adgang for almindelige indiske besøgende. Tranquebars indgangsport, Landporten fra 1792, står nyistandsat som en triumfbue og adgangspassage til den gamle bydel.

Mest imponerende er fortet Dansborg fra 1620, der efter gennemført restaurering står som på fortidens tegninger, malerier og akvareller og dominerer stranden. Fortet er åbent for offentlig adgang mod betaling, og indeholder et museum i dybt forfald: En rodet samling af tilfældige genstande, utætte montrer, smuldrende dokumenter og intetsigende tekster. En professionel genoprettelse og fornyelse af museet ville kunne gennemføres med en rimelig investering, efterfølgende vedligehold ville kunne finansieres delvis gennem entreindtægter og salg fra en museumsbutik. Museet i Dansborg kunne blive en attraktion af betydning.

Besøgende til Tranquebar i dag er fortrinsvis ekskursionister. Tamilske besøgende på dagtur på motorcykel, bus eller i bil. Køretøjer parkeres på eller ved eksercerpladsen, og der gås en kort tur langs stranden kombineret med et muligt besøg på Dansborg. Kirkerne besøges så godt som udelukkende af kristne, der på forhånd har haft ærinde i Tranquebar. Dertil besøges Tranquebar af et fåtal af udenlandske turister, fortrinsvis danskere og tyskere.

For besøgende, der ikke er specielt historisk interesserede, indbyder Tranquebar ikke til byvandring. Gaderne er i dårlig stand, og i regntiden oversvømmede på grund af manglende dræn. Overalt flyder affald og langs rabatter står for længst udslidte og ubrugelige vandposter og håndpumper. Dertil er gadeskilte, der fandtes indtil få år tilbage, forsvundet, så det spændende ved at være på Kongensgade eller Dronningensgade og Østergade, for ikke at tale om Store Malabargade er forsvundet; et enkelt gadeskilt med Admiral Street (på engelsk og tamil) findes endnu.

Byens posthus, der indtil for 10 år siden var smukt vedligeholdt, er så småt gået i forfald. Der tiltrænges malning, hvidtning og en opmaling af den imponerende tøndeformede postkasse. Postgangen fungerer imidlertid upåklageligt, hvor breve når Europa på 9-10 dage. Selv sendte jeg en bogpakke på 10 kilo med post fra Rønne til Tranquebar. Pakken ankom til Tranquebar efter kun 16 dage (!).

For få år siden var posthusets stempel stadig TRANQUEBAR, men er nu ændret til THARANGAMBADI, helt formelt korrekt, men uden det eksotiske element, der får turister til at sende postkort i mængde. Andre ”eksotiske” navne med salgsværdi er blevet bibeholdt i Indien: Vasco da Gama, Goa, Port Blair og Pondicherry. I Pondicherry er også gadenavnene stadig på fransk. Poststemplet TRANQUEBAR burde få lov til at overleve på dispensation. Ligeledes burde Dansborg en dag få plads på et af Indiens mange særfrimærker (5 Rupees = 70 øre synes her at være standardværdi) med en speciel tildeling til posthuset i Tharangambadi/Tranquebar.

Bygningsbilledet på Tranquebars hovedstrøg har ændret sig. Tidligere arkitektonisk harmoniske bygninger er blevet erstattet med mindre prisværdig arkitektur, og muren omkring Ny
Jerusalem Kirkens kirkegård forsynet med religiøse slogans på tamil og (defekt) engelsk. Yderligere fornyelser må frarådes. Specielt grelt fremstår et mægtigt slogan, prydet et NGO opført vandtårn, som en mægtig ballon tæt ved Dansborg. Tårnet umuliggør fotos af Fortet fra vest. Trist, da vandtårnet udelukkende synes at være et reklameskilt, og ikke forsyner byen med vand.

Tranquebar har fra tid til anden haft små gæstefacilteter, der er forsvundet igen. Fornyelsen skete da den franskfødte entreprenør og kulturpersonlighed Francis Wacziarg (nu for længst indisk statsborger) af Taj Hotelgruppen købte ”Collector's Bungalow” beliggende overfor Fortet og tæt ved stranden. Bungalowen blev genopbygget til et første klasses hotel, som The Bungalow on the Beach. Francis har dertil ikke mindre end 10 historiske hoteller i Indien, fra Rajastan til Uttaranchal og Nilgiri Bjergene. Nær ved Tranquebar ligger Francis’ Hotel de l’Orient i Pondicherry. Tidligere fransk koloni, og indisk delstat. En imponerende serie af hoteller, hvor Tranquebar nu også er blevet privilegeret. Endnu et hotel i Tranquebar har han under opbygning i et klassisk indisk storfamiliehus nær ved Landporten. Huset har bemalede søjler og udskårne lofter i træ.

Hertil har Francis Wacziarg af Tamil Nadus regering fået et lejemål på en bygning på Post Office Road, omdannet til et mindre mondænt hotel: Hotel Tamil Nadu. Fra hotellets tag terrasse er Tranquebars smukkeste udsigt over Dansborg, stranden - og til The Bungalow on the Beach.

De to eksisterende hoteller har nuværende tidspunkt en samlet værelseskapacitet på 14 og dermed en overnatningskapacitet på 28+, dertil findes 2 sovesale på Hotel Tamil Nadu, og det ny hotel, The Gatehouse vil få en overnatningskapacitet på 12. Samlet hotelkapacitet for Trankebar vil således snart være 50. Nok rimeligt for så lille en by.

Der er stor interesse for Tranquebar både hos indiske og danske rejsearrangører. Byens beliggenhed, 6 timers kørsel fra Chennai og 3 timers kørsel fra Pondicherry, på en vigtig rejserute for templer og helligsteder gør den til et ideelt stop-over og ekskursionsmål. Tranquebar figurerer allerede på Rejsearrangøren Hannibal Marco Polos Sydindiens programmer, og rejsearangører i Chennai har vist stor interesse. Tranquebar har således både potentiale som et centralpunkt for udflugter og som et væsentligt udflugtsmål.

Byggelovgivning overholdes, hvad angår den gamle bydel, Tranquebar er af regeringen klassificeret som ”heritage town”, hvilket forbyder permanent byggeri nærmere end 500 meter fra højvandslinien.

Vandforsyning til hoteller foregår fra private brønde, mens elektricitetsforsyningen til tider svigter. Generatorer klarer problemerne for hotellerne. Tilkørselsveje er rimelige, efter indiske forhold, uden for tæt trafik, mens bygadenettet er misligholdt. Bortskaffelse af affald er byens største problem, ligesom dræn, og til hinder for egentlige byvandringer.

Turister parkerer biler og motorcykler for enden af Kongensgade ved kysten, eller på eksercerpladsen foran Fortet. Dette er for øjeblikket ikke et problem, da der er rigelig plads.

Turister fra Vesten besøger Tranquebar af historisk interesse og bliver betaget af byens ro. Et flertal af Indiens byer er kaotiske og støjende, men ikke Tranquebar. Ubehageligt er det, at Ny Jerusalem Kirken sender sin klokkeringning ud via skrattende højtalere, modsat kaldet fra den lokale moske, der er mere afdæmpet og passende for byen.

Indiske turister kommer for stilheden, den friske luft og den smukke strand, og så for at charmeres af byens eksotiske præg.

Det meste af min første tid herude er gået med at gennemtrave byen, se på minder fra dansketiden, tale med folk og mødes med lokale administratorer og NGOer (samt lære mig skriftsproget tamil). Der er intet turistkontor i Tranquebar og heller ikke behov for noget sådant i den nærmeste fremtid. Dertil har jeg besøgt nærliggende turistmål for at skabe mig et overblik over attraktioner og aktiviteter, restauranter samt butikker og boder med varer for turister. Besøg der har også til formål at skabe en oversigt over ekskursionsmål fra Tranquebar, samt rundrejseruter for grupper og individuelle turister.

Inden for en radius af 3 timers kørsel (kilometerafstande giver oftest ingen tidsmæssig mening i Indien):

  • Pondicherry (tidligere fransk koloni, hvor gadeskilte er på fransk og politifolk går med røde, runde, franske kasketter)
  • Chidambaram (en af de mest betydningsfulde Shiva helligdomme i Indien)
  • Thirumullaivasal (typisk kystlandsby uden kolonipræg)
  • Poompuhar (Turiststrand med aktiviteter for børn - og et turistkontor)
  • Nagore (en vigtig muslimsk helligdom, der også flittigt besøges af hinduer)
  • Velanganni (det vigtigste katolske valfartssted i Sydindien)
  • Point Calimere (en af Indiens smukkeste naturparker. En Ramsar lokalitet, med antiloper og fugleliv, blandt andet pelikaner og flamingoer) 

Som det fremgår af listen ovenfor, kan Tranquebar med en blot rimelig indsats (samt et fornyet museum) blive et centrum for rundrejser og ekskursioner, uden at miste sit oprindelige præg. Hvis Tranquebar får en sådan status vil det øge lokaladministrationens interesse for vedligeholdelse, beskyttelse og (renholdelse !) af den historiske by, samt give arbejdsskabelse og vækst i økonomi.

Giver det ikke lyst til at besøge Tranquebar? 

  

Tranquebar strand. Foto Simon Rastén.

Stranden og pladsen foran Fort Dansborg i Tranquebar tiltrækker især på helligdage et stort antal indiske besøgende.

 

 

Paradepladsen i Tranquebar. Foto Simon Rastén.

Pladsen foran Fort Dansborg, "Paradepladsen", fungerer til daglig som parkeringsplads og cricketbane, men ved særlige lejligheder også som scene til kulturelle arrangementer.