FORSKNING OG FORMIDLING

FORSKNING OG FORMIDLING

Dato 5.11.2006

A. FORSKNING

Galathea 3 Projektet fokuserer overordnet på slavernes (”afro-karibiske”) synspunkter, og mere specifikt på slavernes helbredelsesformer i relation til forekommende sygdomme. Endelig ser projektet på, hvordan afro-karibisk (plantebaseret) og dansk og vestlig medicin interagerede.  Projektet tager sin begyndelse i en undersøgelse af plantageejernes frygt for slaverne og deres angivelige onde og magiske hensigter. Disse er i stort omfang blevet beskrevet i de såkaldte kriminalprotokoller and politiretsprotokoller i de Vestindiske Lokalarkiver, VILA, på Rigsarkivet i København. Projektet sammenholder denne frygt med den totale sygdomsbyrde, der fandtes blandt slaverne, især de almindeligt forekommende sygdomme så som diverse infektioner, febre, sår, tetanus, osv. For at beskrive sygdomsbyrden anvender vi bl.a. to studier. Det ene af disse angår en diskussion fra samtiden af infektioner (tetanus) hos slavekvinder under fødslen af Dazille (1786 og 1792). Denne var fransk og arbejdede som læge på den vestindiske ø St. Domingue (det nuværende Haiti). Det andet er en Ph.d. afhandling af Niklas Thode Jensen (2006), som beskriver forskellige aspekter af slavernes sundhed i Dansk Vestindien ud fra et dansk-kolonialt synspunkt. Projektet ønsker at bidrage med et nyt og vigtigt perspektiv – i forhold til Jensen og andre - ved at påpege den afgørende, og meget lidt undersøgte, direkte forbindelse mellem Vestafrika (hvorfra mange af de vestindiske slaver kom) og Vestindien. Vi går derfor videre og ser på, og fotograferer, den vigtige samling af planter, især dem brugt i behandlingsøjemed, som to danske videnskabsmænd bidrog med i årene 1783-1803, Paul E. Isert og Peter Thonning (jvnf. Schumacher 1827, Hepper 1976). Disse findes på det Botaniske Museum i København. Botanikeren Edward Ayensu har nemlig vist (1978, 1981), at de planter som har en helbredende virkning og vokser i Vestindien, er klart relateret til de planter, vi finder i Vestafrika og især til overførslen af planter i forbindelse med slavehandlen (Richardson 1999, 2000, Bierlich 2006). Galathea 3 Projektet fuldender forskningen og rejsen i tid (fortid-nutid) og rum (Afrika-Vestindien) ved i marts 2007 at interviewe bl.a. Veronica Gordon, en kendt ’weed woman’ på de danske øer[1].  Vi er nu i stand til at afslutte vores ’rejse’ og kapitlet om slavernes behandlingsformer på de dansk Vestindiske Øer og give dem EN TYDELIG OG KLAR STEMME, EN AFRIKANSK STEMME VEL AT MÆRKE.

B. FORMIDLING

Galathea 3 Projektet er et forsknings-og formidlingsprojekt. Artikler og en planlagt bog (En Anderledes Kolonihistorie, under udarbejdning), som nøje beskriver og analyserer relevante kærneområder, vil yderligere fungere som vigtige ressourcer og opslagsværk, der skal vejlede Nationalmuseet, Institut for Menneskerettigheder og undervisningssektoren i en effektiv fremstilling og formidling af vores koloniale fortid i troperne. I den forbindelse ønsker projektet at bidrage til udvikling af passende curricula, når emnet om dansk kolonihistorie og forholdet mellem danskerne og deres slaver skal undervises (se f.eks. Leif Calundanns Larsen’s bog [2003], Danskernes slaver, som er skrevet til brug i gymnasiet og HF).

Projektet knytter sig især til Galathea 3 Ekspeditionens besøg i Karibien i marts 2007. For at gøre dette kolonialhistoriske projekt yderligere synligt håber projektet at opnå en yderligere plads på Ekspeditionens sidste togtben tilbage til København. En tildeling af en plads vil have sin klare begrundelse i den effektive formidling af emnet, der dermed muliggøres, og fuldstændiggørelsen af forskningsprojektet som indskriver sig i den danske trekantshandel (København-Vestafrika-Vestindien-København). Diverse nutidige tiltag til at synliggøre handlen og slaveriet relaterer sig til Unesco’s The Slave Route Project (http://portal.unesco.org/culture/en/ev.php-URL_ID=25659&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html) og STVs og andre fjernsynskanalers ønske om at filmatisere Galathea 3 Projektet om slaveriet. Mulighederne for en effektiv formidling, på historieområdet, til undervisningssektoren, som også er repræsenteret på Ekspeditionen, er således meget fine.

Der er yderligere formidlingsmæssige grunde, der taler for denne synliggørelse. 'Slaveruten' går faktisk også til N.Y., som ligger på Ekspeditionen rute, idet der faktisk var mange slaver i Nordamerika indtil uafhængigkrigene, 1774-1784. Det hele bliver til en 'god historie' i betragtning af, at man har fundet flere hundrede slaveskeletter i 1990 og mener at helt op til 20.000 slaver ligger begravet under selveste Manhattan, et af Verdens Kapitalistiske Centrer. Man har derved muligheden for en særlig god historie ved at koble slaveriet i N.Y sammen med selve Kapitalismen og erindre om, at f.eks. den såkaldte 'storhedstid' i Dansk Vestindien, 1750-1848, i høj grad hænger sammen med, at Arbejdkraften var Gratis. Fremgangen dér og andre steder i Europa var især mulig på baggrund af slaveriet.

Set i et bredt perspektiv er det vigtigt at pointere, at forskningen og formidlingen i forbindelse med Galathea 3 Ekspeditionen har et fælles, overordnet fokus, idet der hermed gøres et bredt bidrag til kolonihistorien hvor danskere og afrikanere interagerer og begge parter og deres kulturer optræder som ligebyrdige aktører (jvnf. andre initiativer vedr. dansk kolonihistorie så som Tranquebar Initiativet ved lektor Esther Fihl). Med andre ord: Det er en aktiv historieskrivning, vi efterlyser, ikke en (som er den traditionelle), som fremstiller slaverne/afrikanerne som passive, tilhørende kulissen, ofrer for europæisk/dansk foretagsomhed.