discussion forum
...want to know more about horseshoe crabs or this project. We are happy to receive any kind of questions and suggestions. Please send them to matthias.obst@biology.au.dk, we will answer them on this page.
Here is a question from Marc, Skole: Krebs, Klasse: 7.bl, (email: maxazt@hotmail.com):
Marc:
Hej med jer gutter, jeg vil bare spørge om hvordan Dolkhalerne angriber og om de kan slå størrere dyr som fx. Havslanger ihjel. Det ville jeg være rigtig glad for.
Med venlig hilsen Marc!
Peter:
Hej Marc,
Dolkhaler er store rovdyr, men de slår ikke havslanger ihjel. De spiser mest orme og muslinger som de graver op af havbunden med deres ben, som er bevæbnet med klosakse. Klosaksene er ikke stærke nok til at knuse muslingeskallerne, men bruges til at gribe om byttet og flytte maden op mellem hofterne. Dernæst knuser de muslingernes skaller med hofterne, som på indersiden er udstyret med kraftige pigformede tænder. De forreste par korte ben griber om de knuste muslinger og bringer dem til munden som sidder bagtil.
Check dette link, hvor du kan se alle dolkhalens ben på et af billederne: http://www.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Dolkhaler/research+gallery
Hvis du ikke allerede har set levende dolkhaler har de dem i Kattegatcentret: http://www.kattegatcentret.com/Kattegat/Pages/DK/Default.asp
Marc:
Mange tak for svaret. Det var en stor hjælp.. Jeg skriver nemlig projekt om dem.
Undskyl jeg forstyrrer sådan, men jeg vil bare høre, om der er en dansk oversættelse af denne hjemmeside om Dolkhaler..
Peter:
Vi har desværre ikke fået oversat det hele til dansk, men den samme information kan du finde på dansk flere steder.
Blandt andet findes der et temanummer om havet, hvor der er en artikel om dolkhaler og vores projekt - se:
http://skoleavisen.com/
Der har også været artikler i flere aviser blandt andet i JP d. 2. april
2006 skrevet af Søren Flott og i Politiken - se:
http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=425835
Held og lykke med projektet!
Here is a question from Brice Emploi
Brice:
Dear Matthias, do you know if the horseshoe crab has ever lived in the Mediterranean sea? If yes when?
Here is a question from
Hej vi er 4 elever fra Randers Statsskole som har et biologiprojekt om dolkhaler. Vi har nogle spørgsmål til dig angående emnet som vi håber du kan svare på
- Hvad er forskellene/lighederne på arterne?
- Hvad er formålet med projektet om dolkhalerne på Galathea ekspeditionen?
- Er dolkhaler truet? Hvis ja hvorfor er de det?
- Hvilke dyr er dolkhalen beslægtet med? Og i så fald hvad er lighederne?
- Hvad er dolkhalens livscyklus?
Mvh. Sarah Lyngs, Anders Hegaard, Morten Dørflinger og Jonas Brix.
Matthias:
Hejsa alle sammen,
Vi er meget glad for at I er interesseret i dolkhalerne? Lige nu er fem
dolkhaler forskere på Vaedderen sammen med 69 amerikanske dolkhaler.
Der findes tre art i Asien og en art ved den amerikanske östkyst. De asiatiske
arter er udbred fra Indien helen vejen östpå til Japan og sydpå til til
Malaysia og Indonesien. Et art findes i Mangroverne, derfor hedder den
"Mangrovedolkhalen " (Carcinoscorpius rotundicauda). Den er nemt at kende fordi
den har en rundt hale. Den anden art som har nöjagtig det sammen udbredelse som
Mangrovedolkhalen, men leve i lavt havvand på sand og mudderbund er den Indiske
dolkhale (Tachypleus gigas). Dette art er störe en Mangrovedolkhalen og mere
langtstaekket med en trekantet hale i tvaersnit. Den trejde art er den Japanske
dolkhale (Tachypleus tridentatus) som er den störste af alle. Vi har fundet
dyrene som vegete 4.5 kilo og i vores böger er det naevnt at denne art kan
blive op til 85 cm langt.
Vi har mange formål med at undersöge dolkhaler. Et store formål er at
tilvejebringe nyt viden som man kan bruge i fremtiden til at beskytte dyrene
bedre. Det er meget vigitg fordi dolkhalerne er staekt tilbagegående i deres
bestaende. Specielt i Asien findes der ikken endnu initiativer til at bevare
dyrene i fremtiden. Alle fire dolkhalearter er rödlisted, som betyder at det er
officielt anaerkennt at de er truet. Grunden for det er at dyrene blive brugt
som mad og madding og så forsvinder de også på grund af ödelegelse og
forureninger af deres levesteder.
En anden formål i vores projekt er at bedre forstår dolkhalernes evolution.
Dyrene har ikke foraendret sig i mindst 200 million år og de har overlevet med
kun få arter. Dolkhaler har kravlet rundt på havbunden långt för Dinosaurier
kom til verden og har store set ikke foraendret sig siden. I det samme tidsrum
har fuglerne udviklet sig til en dyrgruppe med 9000 arter som findes i alle
dele af verden. Dolkhalerne har ikke gjort det. Eller lidt overdrivet sagt,
dolkhalerne gider ikke at deltager i en process som vi kalder evolutionen.
Hvorfor foraendre de sig ikke? For at finde svar på disse spörgsmål undersöge
vi dolkhalernes nuvaerende udbredelse, deres variation blandt bestaendene og
blandt de fire arter der findes. Vi kigger naermer på deres kropsform (anatomi)
og genetisk variation (DNA). I få mere information når i tjekker under de her
hjemsider:
http://web.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=425685
http://www.galathea-explorer.dk/artikler/default.asp?cid=30545
http://www.galathea3.dk/dk/Menu/Forskning/Dolkhaler
Dolkhaler er beslaegtet med edderkopper og skorpioner og hele gruppen som
dolkhaler tilhörer hedder Spindler. Dolkhalernes larve hedder trilobit larven,
fordi den ligner en af verdens aeldeste dyrfossiler - Triliobiter. Vi er i gang
med at fostre nogen embryos her på vaedderen, og hvis vi er heldig så få vi
freske trilobit larver klaegget för vi kommer til Köbenhavn. Hvis vi når det,
så kommer i til at laes det i aviserne. Så hold ojene åben.
Okay, jeg skal tage blodpröver nu. Jeg håber i forstår mit lille repport om
dolkhaler. Hvis i har flere spörgsmål så må i meget gerne skreve til igen mig
eller de andre. Det blive vi glad for. Vi kan også chatte over SKYPE hvis i har
lyst til det.
Ahoi og mange hilnser til alle dolkhaler fans
Matthias, Peter, Melissa, Thomas, Kasper
 |
|
